Om firmaet

Kompetent samarbejdspartner

Gælder det anlægs- og renoveringsopgaver, fjernvarme, blik- og rør-arbejder, er Petersen & Olsen A/S den kompetente samarbejdspartner, De kan regne med.
Vi udfører mange og alsidige opgaver i hoved- og fag-entreprise, ligesom vi servicerer en lang række større og mindre beboelses- og erhvervsejendomme i hele hovedstadsregionen.

Vi udfører alle former for VVS-arbejde, store som små opgaver for såvel erhvervskunder, private og på ejendomme:

- VVS-installationer
- Blikkenslagerarbejde
- Total-løsninger
- Renovering
- Ventilation
- Tagarbejde
- Fjernvarme
- Centralvarme

Lang og bred erfaring

Vort firma kan dateres tilbage til 1929. Dengang slog vi os på blikkenslager- og VVS-arbejde, som også er vores arbejdsområde i dag. Vi har med andre ord en meget lang og bred erfaring med det, vi arbejder med - og mener at kunne magte de fleste opgaver inden for vort felt. Vores gamle virksomhed har gennemført et generationsskifte som forener mere end 70 års erfaring med de lidt yngres kræfter, entusiasme og energi.

Petersen & Olsen A/S er udover at være en god samarbejdspartner for vore kunder et behageligt sted at være ansat. Medarbejderstaben, som tæller en snes engagerede håndværkere, går til opgaven med den dygtighed og flid, som kendetegner en god arbejdsplads. Vore kunder er derfor helt trygge ved at indgå aftaler med os, da vi har ry for at være en troværdig og kompetent samarbejdspartner.